Beskrivelse
Don Senel Micromill blev etableret af Senel Campos tilbage i 2014 som et modsvar til de ringe kaffepriser på dette tidspunkt. I det første år processerede farmen 300 kg. kaffe fra Finca La Toboba ved at tilkoble en motor fra en vaskemaskine til en gammel hånddrevet “depulper”. Dette første lot blev scoret rigtigt godt og det betød at Senel ville sørge for at producere så meget kaffe som muligt, således de kunne geninvestere indtjeningen i nyt udstyr, bedre tørrefaciliteter og investering i jordområder, hvor der kunne produceres høje kvaliteter og nye varieteter, som var anerkendte for deres kompleksitet og eftertragtede smagsprofiler. I dag har Don Senel to farme – Las Huacas og El Cola Roja – hvor varieteterne Obata og Villa Sarchi er plantet. Området er ujævnt og ødelagt, men planterne får her fantastiske betingelser på grund af det næringsrige jord og det unikke mikroklima.Farmen har siden 2014 gennemgået en stor udvikling, hvor mere moderne udstyr er kommet til, som inkluderer til som opløftede “tørresenge”, drivhuse og bedre værktøj. Mere teknologi og data anvendes i dag, hvor der løbende foretages målingen af ting som pH og brix-værdier, for at sikre den korrekte udvikling af planterne og deres kaffebær.Denne Villa Sarchi varietet har gennemgået en “natural proces”, som betyder at kaffebønnerne beholder frugtkødet under tørringsprocessen. Efter høstning bliver bærrene sorteret igennem en “destoner” og et flotationssystem, som fjerner fremmede objekter og uønsket skidt. Herefter præ-tørres kaffen i 72 timer på de opløftede tørresenge, hvorefter de tildækkes i plastik i én time af gange tre gange dagligt for at sikre en jævn fermentering. Kaffebærrene tørres i 22-29 dage og bliver mixet hver anden time, for at sikre uniform tørring.