Hario v60

Hario V60 er en af de mest kendte håndbrygsmetoder til filterkaffe. Den giver en masse muligheder for selv at eksperimentere, uden alle begræsningerne fra den klassiske kaffemaskine. Men de mange muligheder kommer ikke uden pris, da v60-brygning kan være svær at gentage fra gang til gang, hvor små (måske utilsigtede) ændringer kan have stor indflydelse på den endelige kop. Vi har lavet en opskrift, der er nem og gentagelig og som især er for dig, der lige er begyndt eller har svært ved at opnå gode resultater.

Det skal du bruge:

  • God kaffe
  • Hario v60 brygger (str. 2*)
  • Hario v60 filter (str. 2*)
  • Kværn*
  • Filtreret vand*
  • Hældekande*
  • Vægt
  • Ur/timer

* Anbefalet for bedste resultat. Formalet kaffe og postevand kan også anvendes. Ved brug af hældekande uden tud, anbefaler vi at hælde lidt af gangen (pulsere), da det kan være svært at lave de samme bevægelser, som vist nedenfor.

Hario v60 kaffebrygning

Kendetegn

En ren og “saftig” kop kaffe, hvor især frugtige, florale og syrlige noter, får lov at skinne igennem.

Til dig som

..generelt sætter pris på renere, lysere kaffer og som kan lide at bruge tid og koncentration for at brygge den perfekte kop.

1.

Kog & kværn

Sæt minimum 600 ml. vand over at koge til det rammer en temperatur på ca. 95-98 grader celcius. Kværn 30 gram kaffe på en medium indstilling. Skal du lave mindre, kan du anvende en lignende ratio på 1:16, men vær opmærksom på, at du måske skal kværne lidt finere for at opretholde en optimal bryggetid.

Kværnet kaffe til Hario v60

2.

Rens filteret

Isæt filteret og skyl med igennem med det opvarmede vand. Husk at tømme kanden for vand herefter.

3.

Hæld kaffen i

Hæld nu kaffen i filteret og sørg for at kaffen ligger jævnt og fladt. 

4.

Fase 1: bloom

Ikoner v60 bryggeguide fase1

Hæld relativt aggressivt 125 gram vand i filteret på ca. 15 sekunder. Lad herefter kaffen stå og “bloome” i 25 sekunder til totaltiden er 40 sekunder før du fortsætter. Bloomingen udslipper CO2 fra kaffen og gør at vandet bedre kan indtrænge.

Vi anvender en stor mængde vand til bloom-fasen, for at sikre alt kaffen tildækkes uden at skulle røre med en ske eller lignende. Har du godt styr på din bloom, kan du selv prøve med en mindre mængde (fx. 60 gram).

5.

FASE 2: bryg

Ikoner v60 bryggeguide fase2

Hæld igen releativt aggressivt 125 gram vand i filteret på ca. 15 sekunder. Totalvægten er nu 250g. Vent herefter i ca. 30 sekunder, mens vandet løber igennem kaffen.

6.

Fase 3: Afslut

Ikoner-v60-bryggeguide-fase3

I denne sidste fase hælder du nu, mere roligt,  250 gram vand over kaffen i løbet af ca. 35 sekunder. Totalvægten er nu 500 gram, og nu skal du blot vente til vandet er løbet helt igennem. Total bryggetid bør være omkring 3 minutter +/- 15 sekunder. 

Hvis du har problemer med at ramme bryggetiden, har det typisk noget med kværningsgraden at gøre. Sker brygnignen for hurtigt kan du prøve at kværne finere, og går det for langsomt, kan du forsøge med at kværne kaffen lidt grovere. Bryggetiden kan have stor indvirkning på smagen. For lang bryggetid kan betyde en bitter, tør og kedelig oplevelse, mens en for kort bryggetid kan give en sur, ubalanceret kaffe med manglende sødme. Justér til (din) smag.

7.

Nyd kaffen

Server nu din friskbryggede kaffe. Lad gerne kaffen køle af en smule for den bedste oplevelse.

Tilmeld venteliste Vi informerer dig, når varen er tilbage på lager. Indtast blot din email her.
X
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomGå til shop