For os handler kaffe om
At dele en oplevelse
Vi har haft utallige fantastiske oplevelser med kaffe. Vi er dybt fascinerede af kaffens utrolige egenskaber og hvor forskellig den kan være. Vores ønske er, at kunne skabe og dele disse unikke oplevelser med andre, invitere ind i kaffens fantastiske univers og inspirere mennesker til selv at forbedre oplevelsen af den kaffe de drikker.
At indfri et potentiale
Når vi modtager en kaffe i vores risteri har kaffen allerede gennemgået en stor del af processen fra bønne til kop. Den enkelte farms metoder, udstyr og principper er alle ting, der har indvirkning på kaffebønnen i dens rå form. Sammen med de mikroklimatiske forhold og den enkelte bønnes varietet, skaber alle disse elementer et potentiale, som nu overlades til os i risteriet og i sidste ende brygningen af kaffen. Vi fokuserer altid på at belyse den enkelte bønnes unikke karakteristika og der enorme forarbejde der ligger bag.
At levere et friskt produkt
Kaffe kan bestå af optil 850 flygtige aromatiske forbindelser, og det er kombinationen af disse, der udgør den enkelte bønnes komposition og udtryk. Allerede efter 30-40 dage er en stor del af disse forsvundet og det har stor indvirkning på smagen af kaffen. For os er det enormt vigtigt at brygningen kan ske under de bedst mulige forhold, og at kaffe er frisk når den modtages. Vi rister og leverer altid friskt , så brygningen kan ske 4-7 dage efter ristning, som er den minimale hviletid vi anbefaler.
At ændre måden vi drikker kaffe på
Kaffe er enormt mange ting. Det er noget vi samles om, noget vi inviteres på og noget som mange forbinder med hygge, men også en optankning af energi, når den synes at mangle. For mange har det været sådan for altid. Vi ønsker, at være med til at skubbe til normen, og åbne døren til en verden, hvor vi ser kaffe for at være en smagsoplevelse, som også nogle gange kræver at vi er omhyggelige med den. Vi forsøger at hjælpe så meget som muligt, for at skabe de bedste betingelser for en god brygning af kaffen.