Stempelkande

Stempelkanden er en klassisk og nem metode til kaffebrygning og står i køkkenskabene i mange hjem. Det er en billig og meget alsidig brygger, der især egner sig til når du skal brygge til flere mennesker på kort tid.

Det skal du bruge:

  • God kaffe
  • Stempelkande
  • Kværn*
  • Filtreret vand*
  • Vægt
  • Ur/timer

* Anbefalet for bedste resultat. Formalet kaffe og alm. vand kan også anvendes.

Brygning-af-stempelkaffe

Kendetegn

Ofte en fyldig sort kop kaffe, da filteret tillader at en del af olierne trænger igennem til den endelige kop.

Til dig som

..sætter pris på mundfylde i din kaffe, og ønsker en tilgivende og alsidig kaffebrygning. Eventuelt skal du brygge til flere af gangen, eller drikker flere kopper i løbet af en times tid.

1.

Kog & kværn

Sæt ½ liter vand over at koge til det rammer en temperatur på ca. 92-95 grader celcius. Kværn 31 gram kaffe på en medium-grov indstilling. Skal du lave mere eller mindre, anvender du blot samme ratio – 1 gram kaffe, 16 gram vand.

Afspil video

2.

Hæld kaffen i

Hæld den opvejede kaffe i stempelkanden.

3.

fyld med vand

Hæld nu det varme vand over kaffen i stempelkanden.

Afspil video
Afspil video

4.

Rør & vent

Rør forsigtigt i toppen af kaffen, for at sikre at al kaffen er jævnt tildækket af vand. Vent herefter i 4 minutter, mens kaffen brygges og “grumsen” falder til bunden af stempelkanden.

5.

"skrab" toppen af

Efter de 4 minutter kan du bruge to skeer til så vidt muligt at skrabe “skummet” af kaffen. Det resulterer i en renere kop. Sætter du pris på en mere kraftig kop, kan du undlade dette trin.

Afspil video
Afspil video

6.

Pres

Forsigtigt, pres filteret ned i kanden. Det er vigtigt, at det gøres forsigtigt, for at undgå at kaffen bliver løsrevet igen.

7.

Nyd kaffen

Server nu din friskbryggede kaffe. Lad gerne kaffen køle af end smule, for den bedste oplevelse.

Afspil video