Beskrivelse
I Derikidame finder vi Derikocha vaskestationen, hvor 650 kaffebønder bidrager med deres modne, håndplukkede bær til dette lot. De har typisk mindre farme omkring 2 hektarer, hvor kaffen dyrkes i skyggen og plukkes, når bærerne er modne og røde. Med denne natural-forarbejdning tørrer kaffebærerne i solen i mellem 18 og 21 dage, hvor de løbende bliver vendt og flyttet, så de tørres ensartet og i samme tempo. Midt på dagen kan man i området opleve intens varme og sollys, hvorfor bærerne i dette tidsrum ofte tildækkes, for at undgå at tørringen sker for hurtigt og ujævnt. Også om natten tildækkes kaffen for at beskytte mod eventuel regn. Når kaffen har gennemgået tørringsprocessen leveres de til Addis Ababa, hvor de evalueres, cuppes og klargøres til forsendelse.