3. Søndag i advent

Kaffen

El Salvador
Finca Atzumpa

Origin

El Salvador

Kaffe blev først introduceret i El Salvador tilbage i 1850’erne, hvor det hurtigt blev et foretrukket afgrøde blandt farmere. Kaffeproduktionen har generelt haft en stor andel i landets økonomi og eksport og El Salvador har tidligere været et af de fire største lande hvad angår kaffeproduktion. 

Apaneca-Ilamatepec

Apaneca-Ilamatepec er både navnet på regionen og den bjergkæde, der løber i Ahuachapan, Santa Ana og Sonsonate i det nordvestlige El Salvador nær grænsen til Guatemala. Netop Guatemala spiller en store rolle i forhold til kaffeproduktionen i El Salvador, da der var herfra de første frø til kaffeplanter kom i slutningen af 1800-tallet. Apaneca-Ilamatepec Biosphere Reserve blev i 2007 erklæret af UNESCO, og inkluderer skove, kaffe-plantager, grasarealer og afgrøder. Der er bl.a. 12 arter af truede flora og 12 truede fuglearter, samt andre dyrearter der bliver beskyttet her.

Finca Atzumpa

Kaffefarmen bliver i dag drevet af 5. generation i Ariz-Herrera familien, som har været nogle af de første producenter af specialkaffe med begyndelse i 1875. Familien har fokuseret på bæredygtighed, socialt ansvar og arbejde til lokale nær farmen i over 100 år. Ariz-Herrera familien er en af 5 familier der i 1991 skabte FUNDATACO, som hjælper børn med at blive tilmeldt fodboldskoler, for at forfølge atletiske muligheder og stipendier.
Kaffen fra Atzumpa er delvist processeret ved Gernmania, som er den lille mølle internt på farmen, som har “depulpers”, vaskeudstyr og tørrefaciliteter. Atzumpa “pulper” bærene (fjerne frugtkødet) uden brug af vand for at bibeholde alt frugtslimet på bæret og tørrer dem herefter i op til 14 dage for at opnå det rette niveau. Efter kaffen er tørret flyttes kaffebønnerne til lageret, hvor de “dry-milles” og klargøres til eksport.

Finca Atzumpa har fået meget anerkendelse for deres høje kvalitet af kaffen og har bl.a. fået topplaceringer til Cup of Excellence i 2018 og 2019.

Karakteristika

På denne 3. søndag i advent, tager vi hul på noget helt andet. Ikke alene er der tale om en ny kaffe, hvad angår forarbejdning og varietet, men også en helt anderledes smagsoplevelse. Når du brygger og smager Finca Atzumpa kan du forbedrede dig på en kompleks kaffe, som har flere spændende lag at dykke ned i. Først og fremmest er kaffen meget livlig og har en ret funky profil. Kaffen byder nemlig på en nærmest cremet krop og samtidigt ret intense frugtnoter, som sammen giver en nærmest sirupsagtig karakter til kaffen. Vi finder finder masser af sødme og “liv” og noter af blomme, vanilje og kirsebær. 

Brygning

Filter

I vores brygning af kaffen har vi erfaret, at vi ved pour-over-brygning (V60, Chemex, Kalita mv.), har fået de bedste resultater ved at sænke bryggetiden en smule. Det har vi opnået ved ganske enkelt at kværne en smule grovere, hvilket i sammenligning med vores V60-bryggegide har givet bryggetider på omkring 2m 45 sek. ved 500 ml. Ellers er der tale om en kaffe, som virkelig passer godt til brygning på AeroPress. 

Espresso

Brygger du (semiauto) espresso anbefaler vi en dose på 18g., og 44-46 gram espresso i koppen med en bryggetid på ca. 26 sekunder.

Tilmeld venteliste Vi informerer dig, når varen er tilbage på lager. Indtast blot din email her.
X
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomGå til shop