I denne region falder høsten typisk tidligere end mange af de resterende regioner i Costa Rica, hvilket skyldes vejret og herunder den udbredte regn i området. Regionen er lidt en “gemt perle” i Costa Rica, hvor man også finder CATIE (Center for Tropical Agricultural Research and Education), som er et internationalt institut for landbrugsudvikling og biologisk bevaring i Mellemamerika og Caribien. Vulkanen i området af samme navn er stadig aktiv i dag og har været jævnligt i udbrud siden 2014 og danner nogle fantastiske, næringsrige jordbundsforhold for dyrkning af kaffeplanter.
Aquiares betyder “landet mellem floderne” i det indfødte Huetar-folks sprog. Det er den største kaffefarm i Costa Rica og huser 1800 mennesker. Selvom farmen startede tilbage i 1890 er Alfonso Robelo den ansvarlige for farmens tranformation og udvikling selv et århundrede senere. Alfonso kom til Costa Rica tilbage i 1980’erne som flygtning fra Nicaragua, hvor han var politisk aktiv. Da det politiske udviklede sig til vold, rejste han og familien efter adskillelige dødstrusler. I Costa Rica begyndte Alfonso at opbygge et samfund på bjergsiderne af Turrialba-vulkanen.
Han har han udfordret områdets status quo og transformeret landejerne og farmerne i området. Med sin visionære tilgang udviklede han farmen, som var presset af lave priser og meget ustabilitet. Der var over 200 medarbejder-boliger på farmen, men ingen ejede deres huse, hvilket betød stor usikkerhed og ustabilitet. I dag er Aquiares en model for bæredygtigt landbrug og medarbejderne ejer deres egne boliger på farmen. I dag er det Alfonsos søn Diego, der driver farmen og som har udsøgt farmens fulde potientiale med en frisk tilgang til specialty-kaffe, som også i dag sætter et eksempel for andre kaffefarme i landet. Aquiares er et eksempel på innovation og bæredygtighed i en model der forbinder mennesker og kaffeproduktion af højeste kvalitet.