Beskrivelse
Kabingara Coffee Factory ligger sammen med Kiuny Factory, som er hører til Karithathi Farmers Cooperative Society, der blev etableret tilbage i 1960’erne. Her er det 1500 forskellige småfarme, der leverer deres modne, røde kaffebær til vaskestationen. Her bliver kaffen “pulped” og ført til en fermenteringstank, hvor en kontrolleret fermenteringsproces gennemføres. Herefter vaskes kaffen igennem såkaldte vaskekanaler, hvorefter tørring sker på tørsenge i op til 15 dage – jævnligt vendt og tildækket midt på dagen og om natten. På vaskestationen sørger man for at undgå forurening af Karithathi-floden ved at behandle vandet inden det igen flyder ud i floden. Til sidst sørger man ved vaskestationen for at bevare særlige træer for at opretholde biodiversitet og sikre et naturligt hjem for flere fuglearter.