Finca Medina – Honey Pack (2x250g)

Pris: 189 kr.

Pakke med 2 fantastiske kaffer fra Finca Medina i Guatemala. Oplev to forskellige varianter af den såkaldte “honey-process” og dens indvirkning på smag og udtryk.

Ikke på lager

Tilmeld venteliste Vi informerer dig, når varen er tilbage på lager. Indtast blot din email her.

Beskrivelse

Finca Medina en en familieejet producent, som har eksisteret i mere end 150 år og er en kendt producent i området. De har stort fokus på konstant udvikling og nye teknologier og maskiner, mens de samtidigt bevarer nogle af de tradtionelle arbejdsgange. Finca Medina har også stort fokus på bæredygtighed og forhold for deres medarbejdere, hvor produktion af højkvalitetskaffe og medarbejderplejen går hånd i hånd. For farmens 30 fastansatte og ca. 200 sæsonarbejdere sikres der adgang til både oplæring, uddannelse, beboelse samt behandling og lægehjælp. På farmen har man et professionelt laboratorie, hvor test og kvalitetskontrol foretages på samtlige lots fra farmen. Finca Medina ønsker at bevare de naturlige økosystemer i området, hvorfor der arbejdes hårdt på at vedligeholde skyggetræer og begrænse menneskelig indvirkning på naturen, således biodiversiteten trives og opretholdes. 

Black honey er en processeringsmetode hvorved kaffen under tørring stadig bevarer det såkaldte frugtslim. Ved Black Honey er opbevares kaffen stadig relativt fugtigt og tørrer over længere tid, hvilket giver en fantastisk sødme og typiske noter af modne, tunge, mørke bær. Med denne Black Honey kan du forvente en cremet og silkeblød mundfølelse på kaffen og masser af kompleksitet. Du vil formodentligt kunne fornemme en smule “funkiness” over kaffen, hvor vi også finder noter af honning og grapefrugt, men samtidigt bæragtige karakterer, der for os giver en samlet oplevelse, der får os til at tænke på en blåbær-muffin.

Yellow honey er ligesom black honey en processeringsmetode, hvor kaffen tørrer med frugtslimet intakt. Forskellen er her dog, at tørringen foregår under mere tørre forhold i direkte sollys, hvor kaffen er mere spredt og vendes oftere, hvilket også giver en hurtigere tørring. Det har stor indvirkning på den profil kaffen får, og for denne kaffe er det også tilfældet. Her har du – sammenlignet med “black honey udgaven” – en mere ren og let kaffe. Kaffen har stadig en relativt blød og afrundet krop, men besidder samtidigt en renere og mere delikat finish. Vi finder denne kaffe super frisk, saftig og sød med noter af mælkechokolade og blodappelsin. Disse to kaffer er et god eksempel på, hvor stor indvirkning processeringen og farmens behandlingsmetoder har på resultatet i koppen – hvor alle andre forhold er ens.

 

Se kafferne her:

Black Honey I Yellow Honey

Yderligere information

Vægt 0.5 kg

Helt i mål med kaffen.

Vi ved, hvor mange processer, der går forud for ristningen i vores risteri og ligeledes efter vi har ristet og givet kaffen videre. Vi har gjort vores bedste for at følge den gode oplevelse til dørs, og lavet en række bryggeguides til dig.

Tilmeld venteliste Vi informerer dig, når varen er tilbage på lager. Indtast blot din email her.
X
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomGå til shop